Indonesien

 

 

 

VELKOMMEN TIL INDONESIEN!
Her kan du læse mere om denne destination og se vores aktuelle fællesrejser nederst på siden. Vi kan også hjælpe dig med en individuel rejse, eller hvis I er en lille gruppe, der vil afsted. Kontakt Dive The World for information og vejledning på info@divetheworld.dk eller tlf.: 66130049.

UENDELIGE MULIGHEDER
Indonesien er ikke bare ét sted, men et stort område med omkring 17.500 dejlige, tropiske øer. For en dykker har Indonesien alt – store dyr som hvalhajer, djævlerokker og andre hajer til søheste, nøgensnegle og tudsefisk. Der findes mange forskellige nationalparker og andre områder i Indonesien, hvor dykningen er helt fabelagtig. Nedenunder kan du læse mere om de forskellige liveaboard destinationer. Og husk at vi også kan arrangere landbaseret dykning nogle steder i Indonesien, hvis du ikke er så meget til livet ombord på en båd.

KOMODO
Når man siger navnet Komodo, tænker langt de fleste som det første på den store Komodo varan, der udelukkende lever på denne samt nabo-øerne. Øen er også udnævnt til ét af UNESCOs Verdensarv områder. Men man må ikke glemme at der rundt om øen findes et overdådigt rige under overfladen! Når du tager til Komodo for at dykke, besøger du også en række andre øer, der er spækket med fantastiske dykkersteder. Du kan forvente at møde revhajer, djævlerokker og koralrev, der myldrer med liv.

RAJA AMPAT
Raja Ampat er et endnu forholdsvis uberørt dykkerparadis! Det er ét af de steder, der først er ved at blive ’opdaget’ af turister, og derfor er der ikke rigtigt så mange muligheder for at bo på et godt hotel. Men vand-vejen er også den absolut bedste måde at udforske området. Du møder uberørte koralrev, der er overbegroet med smukke blødkoraller og større dyr som djævlerokker, wobbegonger og andre hajarter. Du har også mulighed for at tage en tur i kajak i mangroven og kigge efter de fantastisk smukke paradisfugle, der lever i området.

VANDTEMPERATURER
Vandtemperaturerne i Indonesien kan variere en del afhængig af hvor og hvornår du tager hen. Ved Komodo ligger temperaturen mellem 27 og 30 grader, ved Raja Ampat mellem 27 og 30 grader. Det skal du huske at tjekke op på inden du rejser, så du får pakket det rigtige udstyr.

 


{{amount}}