Norge



VELKOMMEN TIL NORGE!
Her kan du læse mere om denne destination og se vores aktuelle fællesrejser nederst på siden. Vi kan også hjælpe dig med en individuel rejse, eller hvis I er en lille gruppe, der vil afsted. Kontakt Dive The World for information og vejledning på info@divetheworld.dk eller tlf: 66 13 00 49.
Vi laver samarbejde med OneOcean.no

NORSK IDYL NÅR DET ER BEDST
Vidste du at vores skønne naboland byder på helt fantastisk dykning? Den norske skærgård er ikke mange mil væk og her kan du opleve massevis af smukke naturdyk og spændende vrag. Dive The World laver fællesrejser til Kristiansand flere gange om året. Vi følges ad til Hirtshals og tager færgen over til Kristiansand, hvor dykkercentret One Ocean og det superlækre resort, der ligger i vandkanten, ikke er langt væk. Turene er arrangeret som forlængede weekender fra torsdag eftermiddag til søndag. Du skal være minimum AOWD dykker for at tage med på turen for at få mest muligt ud af dykningen.

MASSER AF VRAG OG DYRELIV
Dykkercentret har en specialindrettet dykkerbåd, der tager os med ud til de mange dykkersteder i skærgården. Vi skal blandt andet besøge det populære vrag, Seattle, samt have nogle smukke naturdyk, og det er muligt at dykke både fra land og båd. I den norske skærgård er der masser af vrag – og masser af liv! Fisk, hummere, søsole og sæler findes i massevis, og sigten er lige en tand bedre end herhjemme, omkring 15-30 meter.

SMUKT HOTEL I VANDKANTEN
Vi bor i lejligheder i det nybyggede og flotte resort, der ligger lige ved dykkercentret og dykkerbåden. Aftensmaden laver vi i fællesskab og nyder på terrassen, der har udsigt til den smukke natur i området.

VANDTEMPERATURER
Vandet har ca. samme temperatur som herhjemme, så du skal pakke tørdragten med tilbehør, eller som minimum den tykke våddragt.









 


{{amount}}